I skrivende stund (den 9. december 2010) er vi sneet inde på ottende dag her uden for Rødekro. Det får mig til at tænke på sidste vinter, som for vores vedkommende betød indesnening fra dagen før nytårsaften og til midt i marts.
Sagen er den, at vi bor for enden af en markvej, der er ca. én km lang. Når der sner og fyger fra øst, ligger der omgående meterhøje driver på vejen, og de er umulige at forcere. Selv med en Land Rover.
Sidste vinter sneede det jævnligt. Det frøs også meget, så vejen blev nærmest isbelagt. Og driverne blev højere og højere. Vi havde heldigvis fået lavet nogle spor til bilen. Sporene blev dybere og dybere, jo mere sne der faldt.
Til sidst blev det hele til is. Når vi skulle forlade huset, var det bare med at ramme sporene, sætte bilen i det rette gear og ellers væbne sig med tålmodighed. Så kørte bilen af sig selv ned til en forholdsvis ryddet vej, men den 4. marts gik det helt galt. Vi skulle ud at handle. Bilen blev "sat på sporet", og vi skrumplede ned ad vejen i adstadigt tempo. Da vi var færdige med vores indkøb og skulle op ad markvejen igen, fandt bilen "sine spor", og den langsommelige hjemfærd kunne begynde.
Men halvvejs oppe ad vejen fik bilen nykker og forlod sporet. Den satte sig uhjælpeligt fast på tværs af vejen. Min mand fór ud, greb den altid medbragte skovl fra bagagerummet og begyndte at grave. Men bilen havde sat sig ekstra grundigt fast, fordi der var en klump is mellem for- og bagaksel. Min mand huggede så hårdt i isen med skovlen, at den brækkede. Jeg sad i bilen med en forstuvet fod, og var ikke til ret megen nytte.
Men vi har to Land Rovere. Så min mand gik hjem efter den anden bil, og et træktov, mens jeg skulle vente i bilen. Lidt senere kom han kørende ned ad "sporet" med den anden Land Rover. Men 30 meter fra, hvor jeg sad fast, kunne han ikke komme længere! Han prøvede forgæves at bakke, men bilen sad uhjælpeligt fast. Heldigvis havde han taget en spade med. Så måtte han ud for at grave bilen fri. Det lykkedes omsider, og jeg overdriver ikke: Også her knækkede spadeskaftet!
Til sidst fik han dog bilen fri, og vi kunne læsse alle vore bæreposer over i det andet køretøj. Så måtte vi bakke hele vejen hjem i "sporet." Det var umuligt at vende bilen.
Det var en lidt træls oplevelse, men vi har alligevel grinet meget over den.
Konen på landet.