En svale gør ingen sommer. Men to par svaler gør! Vi har nu boet langt ude på landet i 25 år. Hver eneste sommer har vi haft to par svaler boende i stalden. De kommer i begyndelsen af maj. Og hvert eneste år skal de lige flyve en runde i huset, mens de kvidrer højt. De vil nok fortælle os, at nu er de kommet, eller måske for at udsøge sig et egnet sted til at bygge rede.
Et par stykker af dem bliver ”fanget” i vinduet og kan ikke komme ud igen. Så kan jeg se mit snit til at fange dem og bære dem ud. Det er landsvaler og de er virkelig flotte at se på, når man har dem så nært på. Både de sorte, hvide og rustrøde farver skinner i et metalagtigt skær. Og så vejer de næsten ingenting.
En morgen for nogle år siden havde vi en meget varm maj måned. Så vinduerne i soveværelset på 1. sal stod vidt åbne. Jeg vågnede en tidlig morgen ved høj fuglekvidren, og så to svaler flyve lystigt rundt i soveværelset. Jeg begyndte at studere dem. De fløj ud og ind og op på loftsbjælken, hvor jeg kunne se, at de næsten var færdige med at bygge rede. De bygger en redeskål af ler, jord og vand. Den bliver så foret med mos eller endnu bedre: hundehår. Vi børster altid hunden flittigt om foråret og lægger ulden ud til fuglene.
Det var med en følelse af at være ”bøddel”, at jeg lukkede vinduerne, for svalerne blev ved med at flyve uden for de lukkede vinduer i lang tid med redemateriale i næbbet. Men det var heller ikke til at tænke på at skulle være vidne til opfostring af to kuld svaler i soveværelset, med alt det svineri det indebærer.
Heldigvis fandt de ned i stalden, hvor de plejer at bo. Der er adskillige svalereder. Min mand har værksted i staldbygningen. Det generer overhovedet ikke svalerne eller deres unger, at vi er der. De flyver uanfægtet til og fra.
P.S. Om vinteren bruges en af svalerederne af en lille gærdesmutte, som også er totalt ligeglad med, at vi er i værkstedet.
Konen på landet.